Praktiske informationer omkring indhentning af tilbudEt tilbud fra Bang & Beenfeldt A/S er altid uforpligtende og uden omkostninger for bygherren. For at vi kan tilbyde dette, skal vi dog bede om nogle basale informationer. Se nedenstående:
Ved nybyggeriSkal vi bede om evt. arkitekt skitse eller detailprojekt. Alternativt kan Bang & Beenfeldt A/S også tilbyde udarbejdelse af arkitektprojekt. Derved begrænses antallet af aktører i projekteringen og det sikrer ofte et bedre, hurtigere og billigere projekt for bygherren.
Ved ombygninger og tilbygningerSkal vi bede om evt. arkitekt skitse eller detailprojekt samt tegninger over eksist. forhold (plan og snittegninger af bygningen). Alternativt kan Bang & Beenfeldt A/S også tilbyde udarbejdelse af arkitektprojekt. Derved begrænses antallet af aktører i projekteringen og de sikrer ofte et bedre, hurtigere og billigere projekt for bygherren.
Ved fjernelse af vægge og etablering af dørhullerSkal vi bede om eksist. bygningstegninger af ejendommen. Vi skal bruge plantegninger over etagerne samt en snittegning af ejendommen. På den relevante plantegning bedes der f.eks. med blyant angives de ønskede ændringer.
Ved renoveringssagerDisse sager er meget forskelligartede, så her anbefales det at kontakte os for at klarlægge det rette handlingsforløb
Ved energimærkning og tilstandsrapporter/vedligeholdelsesplanerOfte er det tilstrækkeligt med oplysning af bygherres navn samt adresse af de(n) berørte ejendom(me). Herudover ønsker vi at vide om der er én eller flere varmecentraler. Resten klarer vi selv.
Priser på energimærkning og priser på vedligeholdelsesplan afhænger primært af størrelsen af ejendommen samt ejendommens kompleksitet. Derfor foretager vi altid en individuel bedømmelse af ejendommen forud for tilbudsgivningen, således at rekvirenten ikke kommer til at betale for meget.
Vedr. indhentning af tilbud for tilstandsrapport/vedligeholdelsesplan har vi skrevet lidt information om dette her
Termografering og tæthedsprøvningSkal vi bede om oplysninger vedr. adresse, bygningens størrelse, antal etager samt alder. Du kan læse om vores generelle priser på termografering her |
Bliv ringet op af en ingeniør og et tilbud på din opgave.
Rådgivende ingeniører - Bang & Beenfeldt A/S Torvegade 66, 1400 København K Telefon: 32 57 82 50 E-mail: ing.fa@bangbeen.dk